PLUDSELIG EKSPLODEREDE RYGTE OM RORY MCILROY: NU PEGER PILEN éN VEJ

LIV Golf er blevet beskyldt for at have skabt rygtet om, at Rory McIlroy skulle være tæt på at lave et chokerende skifte til den saudiarabiske golftour.

Søndag skrev avisen City A.M., at McIlroy var 'tæt på' at underskrive en vanvittig aftale til 850 millioner dollars med LIV Golf. Det svarer til næsten seks milliarder kroner, og ville være den største aftale, som LIV har indgået.

Læs også

Rory McIlroy forbindes med chokerende skifte til LIV Golf: Kan sikre sig enormt beløb

Har du set klippet? Tiger Woods skyder skævt og sender en fan i jorden

Tirsdag afviste den nordirske golfstjerne dog rygterne om, at han var tæt på at sætte sin underskrift på en sådan aftale. I samme ombæring bekræftede han også sin loyalitet over for PGA Tour.

"Jeg tror, jeg har gjort det klart i løbet af de sidste to år, at jeg ikke synes, det er noget for mig. Det betyder ikke, at jeg dømmer folk, der er skiftet og spiller hos LIV Golf," sagde McIlroy til Golf Channel. 

McIlroys beslutning om at afvise rygterne kom ikke som nogen overraskelse, efter at den firedobbelte major-vinder har været en af de største kritikere af LIV.

Tidligere PGA Tour-spiller og kommentator Brandel Chamblee har også været en af LIV's mest markante modstandere siden juni 2022. Den 61-årige tidligere spiller genoptog sin fejde med Greg Norman og co. på baggrund af de afviste rygter om McIlroy.

"Jeg er ikke i tvivl om, at dette rygte blev startet af saudierne/LIV. Det var til gavn for saudierne/LIV efter så dårlig en præstation som gruppe ved The Masters," skrev Chamblee i et opslag på X.

McIlroy selv blev spurgt, hvor han tror rygtet om LIV startede, og indrømmede, at han ikke var klogere.

"Jeg har ingen anelse. De sidste to år har der været så mange rygter om fyrene, og en ting, jeg også har indset, er, at folk skal holde sindet åbent," sagde han ifølge Mirror.

"Jeg er sikker på, at der er spillere på PGA Tour, der har talt med folk fra LIV og fået tilbud, og hvad ved jeg. Men ja, jeg har ingen anelse."

Læs også

Scottie Scheffler skriver historie

Video: Her går det helt galt for Tiger Woods

2024-04-17T16:23:55Z dg43tfdfdgfd